Pasning af dit juletræ


Dit Nordmanns juletræ er stadig levende. Opfat det som en buket blomster. Stammen er skåret over, men træet kan holde sig friskt i mange dage.


HAR DU SELV FÆLDET TRÆET..

er den optimale løsning at vente et par dage med at tage det indenfor i stuen.

Nordmannstræet skal lige finde ud af at roden er væk. Det gør det bedst ved at stå udenfor i kulde/fugt eller sne/frost i et par dage, således nålene har suget alt det vand de kan.


Derudover er det en rigtig god ide enten at stille træet i en spand med vand eller sætte det i en juletræsfod med vandmagasin.

Stammen vil kunne suge og holde sig frisk. Tjek for mængden af vand hver dag.

Et træ kan let drikke 1 liter om dagen.

Stil juletræet i nogenlunde læ, pas på vinden. Den kan også udtørre træet. 

Når juletræet skal indenfor så er en juletræsfod med vandmagasin uundværlig. Tjek fortsat mængden af vand, så træet holder sig frisk.


Undgå at stille det op ad varmekilder i huset, som radiatorer og brændeovne.

HAR DU KØBT ET JULETRÆ FRA GÅRDSPLADSEN..

Kan du kan bede vore medarbejdere på gården om at skære ca 2 cm. af stammen, for at åbne for sugeeffekten på træet igen.


Placér træet i en spand med vand eller sæt det i en juletræsfod med vandmagasin.

Stammen vil kunne suge og holde sig frisk. Tjek for mængden af vand hver dag.

Et træ kan let drikke 1 liter om dagen.

Stil juletræet i nogenlunde læ, pas på vinden. Den kan også udtørre træet. 


Når juletræet skal indenfor så er en juletræsfod med vandmagasin uundværlig. Tjek fortsat mængden af vand, så træet holder sig frisk.

JULETRÆ I NET

Har du fået dit træ med hjem i net fra Carlslund Plantage, sker der intet ved at lade det være indpakket.


Når du har sat det på juletræsfoden eller i en spand, kan du skære nettet af og grenene vil rette sig i løbet af et par timer.


Er træet frossen så vent med at hive og flå i nettet eller presse på grenene. De kan nemt knække. Lad træet tø lidt før du skærer nettet af. 

 Forsøg har vist at det aktive stof i bruse-hovedpinepiller, acetylsalicylsyre, som er det samme der er i de her breve man får med hjem fra blomsterhandleren, er med til at træet holder sig frisk og opretholder suge effekten. Prøv med en Treo og se om det gør en forskel.


God fornøjelse med et frisk træ - hele julen