Miljøet på Carlslund Plantage


Et skridt nærmere. Vi genanvender skrottræer, og pakker træet økologisk ind.

Miljøtiltag 

Anvendelse af skrottræer

Carlslund Plantage: Vores Engagement i Miljøet

Hos Carlslund Plantage er vi dedikerede til at bevare miljøet og fremme bæredygtige praksisser i alle aspekter af vores arbejde. Vi forstår vigtigheden af at beskytte vores naturressourcer og stræber efter at minimere vores økologiske fodaftryk. En af de måder, hvorpå vi lever op til vores miljøansvar, er gennem en innovativ tilgang til håndtering af vores skrottræer.


Bæredygtig Anvendelse af Skrottræer

Når juletræssæsonen er ovre, står vi tilbage med træer, der ikke længere kan sælges som juletræer. I stedet for at lade disse træer gå til spilde, har vi udviklet en miljøvenlig proces til at genanvende dem. Skrottræerne fældes og tørres grundigt. Efter tørringsprocessen rippes træerne til træuld, et naturligt og bæredygtigt produkt, der finder ny anvendelse i pakning af vingaver hos Glud Vin.


Træuld til Vinpakning

Træuld er et fremragende pakningsmateriale. Det er naturligt, nedbrydeligt og beskytter produkterne effektivt under transport. Hos Glud Vin bruger vi træulden til at pakke vores eksklusive vingaver, hvilket ikke kun sikrer en smuk præsentation, men også beskytter vinen mod stød og skader. Denne praksis understøtter vores vision om at skabe en miljøbevidst virksomhed, hvor intet går til spilde, og hver ressource bruges optimalt.


Vores Miljøvision

Carlslund Plantage er forpligtet til at fortsætte med at finde innovative og bæredygtige løsninger, der fremmer miljøbeskyttelse. Vores tilgang til genanvendelse af skrottræer er blot et eksempel på, hvordan vi arbejder mod en grønnere fremtid. Ved at integrere bæredygtige metoder i vores daglige drift, bidrager vi aktivt til at reducere affald og bevare naturens balance.


Sammen for en Grønnere Fremtid

Vi inviterer vores kunder og samarbejdspartnere til at være en del af vores rejse mod en mere bæredygtig fremtid. Ved at vælge Carlslund Plantage og vores produkter, støtter I en virksomhed, der sætter miljøet først. Sammen kan vi gøre en forskel og sikre, at kommende generationer også kan nyde godt af vores smukke natur og ressourcer.

Tak for jeres støtte og engagement i at bevare vores miljø.


Økologisk indpakning


Tannen Twister: Miljøvenlig Pakning af Juletræer

Hos Carlslund Plantage er vi stolte af at tilbyde en innovativ og miljøvenlig løsning til pakning af juletræer – Tannen Twister. Denne avancerede maskine repræsenterer et vigtigt skridt mod en mere bæredygtig fremtid og passer perfekt ind i vores miljøtiltag.


Tannen Twister: Hvordan Den Virker

Tannen Twister er designet til nænsomt og effektivt at komprimere og binde juletræer med økologisk garn. Denne proces sikrer, at træerne er beskyttet under transport, samtidig med at vi minimerer vores miljøpåvirkning. I modsætning til traditionelle plastiknet, som ofte ender som affald, bruger Tannen Twister kun naturlige materialer, der er 100% biologisk nedbrydelige.

Fordele ved Tannen Twister

  1. Miljøvenlig Pakning:
    • Brug af økologisk garn i stedet for plastiknet reducerer plastikaffald og beskytter miljøet.
  2. Skånsom Behandling:
    • Tannen Twister sikrer, at træerne bevares i deres bedste form uden at skade grene eller nåle, hvilket betyder, at du får et smukt træ hjem til jul.
  3. Effektiv Transport:
    • Komprimerede træer fylder mindre og er lettere at håndtere og transportere, hvilket reducerer brændstofforbruget og dermed CO2-udledningen.

En Del af Vores Bæredygtige Vision

Tannen Twister er en del af vores overordnede strategi for bæredygtighed hos Carlslund Plantage. Vi stræber konstant efter at finde nye måder at beskytte vores naturressourcer og reducere vores miljømæssige fodaftryk. Ved at implementere denne teknologi kan vi tilbyde vores kunder en mere ansvarlig måde at fejre jul på.


Oplev Forskellen

Når du vælger et juletræ fra Carlslund Plantage, vælger du ikke kun et smukt og frisk træ, men du bidrager også til en mere bæredygtig fremtid. Vi inviterer dig til at opleve forskellen ved at besøge os og se Tannen Twister i aktion. Lad os sammen gøre julen grønnere og mere miljøvenlig.


Tak fordi du støtter vores mission om at bevare miljøet. Sammen kan vi sikre, at kommende generationer også kan nyde godt af vores smukke natur og ressourcer.

christmastree-winter-draget
Screenshot 2020-08-04 at 10.29.52
Screenshot 2020-08-04 at 10.30.43
Screenshot 2020-08-04 at 10.31.03
47571216_2385450024802436_4337511713025818624_o
23550969_1881497668531010_5625973348363918640_o
Rensdyr1

Biodiversitet

Dyrelivet

Nordmannsgranens Rolle i Biodiversitet og Miljøbeskyttelse

Høj Biodiversitet i Juletræsplantager


Juletræsplantager er ikke blot områder, hvor træer dyrkes til jul; de er også hjem for en rig mangfoldighed af dyrearter, der trives i det unikke habitat, som disse plantager tilbyder. På Carlslund Plantage arbejder vi aktivt for at fremme biodiversitet, hvilket skaber et sundt og balanceret økosystem. Her er en dybere indsigt i de mange dyrearter, som finder ly, føde og ynglepladser blandt vores Nordmannsgraner.

Fugle:

  • Blåmejse: Disse små fugle er kendt for deres livlige opførsel og smukke blå og gule fjerdragt. Blåmejser bygger deres reder i de tætte grene af Nordmannsgranerne, hvor de finder beskyttelse mod rovdyr.
  • Musvit: Med deres karakteristiske sorte hoved og gule bryst er musvitter almindelige gæster i plantagen. De lever af insekter og frø, som de finder i træernes løv.
  • Rødhals: Rødhalsen er let genkendelig med sin røde bryst og sang, der ofte høres tidligt om morgenen. De bygger reder i buske og lav vegetation i nærheden af træerne.
  • Sangdrossel: Kendt for deres melodiske sang, sangdrosler trives i juletræsplantager, hvor de finder masser af insekter og snegle at spise.
  • Bogfinke: Disse farverige fugle med deres karakteristiske kald lever i plantagen og finder føde blandt træernes frø og insekter.
  • Spurvehøg: En af plantagens rovdyr, spurvehøgen, jager mindre fugle og bidrager til at holde bestanden i balance.
  • Stor flagspætte: Denne fugl med dens sort-hvide fjerdragt og røde hovedplet er ofte set hakke i træstammer på jagt efter insekter.

Pattedyr:

  • Hare: Harer bruger plantagens bunddække som skjul og finder føde blandt græs og urter.
  • Pindsvin: Pindsvin trives i plantagen, hvor de finder et rigt udvalg af insekter og smådyr at spise. De bruger plantagens tætte vegetation til at bygge deres reder.
  • Flagermus: Forskellige arter af flagermus bruger træerne som hvilesteder og jager insekter om natten, hvilket hjælper med at kontrollere insektpopulationen.

Insekter:

  • Sommerfugle: Sommerfugle som nældens takvinge og admiral tiltrækkes af plantagens blomstrende planter og buske. De spiller en vigtig rolle i bestøvning og bidrager til plantelivet i området.
  • Bier: Bier er essentielle for bestøvning af blomstrende planter og træer i og omkring plantagen. Deres tilstedeværelse fremmer en sund og frodig vegetation.
  • Mariehøns: Disse små, farverige biller hjælper med at kontrollere bladluspopulationer, hvilket beskytter træerne mod skadedyr.
  • Edderkopper: Edderkopper spiller en vigtig rolle i økosystemet ved at jage og spise insekter, hvilket hjælper med at opretholde en naturlig balance.

Padder og Krybdyr:

  • Almindelig skrubtudse: Skrubtudser bruger den fugtige jordbund og tætte vegetation i plantagen til at finde føde og skjul.
  • Markfirben: Disse firben trives i solrige områder af plantagen, hvor de kan finde insekter at spise og varme sig i solen.


En Plantage, der Fremmer Biodiversitet

Juletræsplantager som Carlslund Plantage spiller en væsentlig rolle i at fremme biodiversitet. I modsætning til skovrydning, hvor naturlige habitater fjernes, omdanner vi tidligere landbrugsjord til frodige, grønne områder, der støtter et rigt dyreliv. Ved at plante og dyrke Nordmannsgraner bidrager vi til at øge vegetationsdækket, som optager CO2 fra atmosfæren og hjælper med at bekæmpe klimaforandringer.


Biodiversitet

Dyrelivet

Nordmannsgranens Rolle i Biodiversitet og Miljøbeskyttelse

Høj Biodiversitet i Juletræsplantager


Juletræsplantager er ikke blot områder, hvor træer dyrkes til jul; de er også hjem for en rig mangfoldighed af dyrearter, der trives i det unikke habitat, som disse plantager tilbyder. På Carlslund Plantage arbejder vi aktivt for at fremme biodiversitet, hvilket skaber et sundt og balanceret økosystem. Her er en dybere indsigt i de mange dyrearter, som finder ly, føde og ynglepladser blandt vores Nordmannsgraner.

Fugle:

  • Blåmejse: Disse små fugle er kendt for deres livlige opførsel og smukke blå og gule fjerdragt. Blåmejser bygger deres reder i de tætte grene af Nordmannsgranerne, hvor de finder beskyttelse mod rovdyr.
  • Musvit: Med deres karakteristiske sorte hoved og gule bryst er musvitter almindelige gæster i plantagen. De lever af insekter og frø, som de finder i træernes løv.
  • Rødhals: Rødhalsen er let genkendelig med sin røde bryst og sang, der ofte høres tidligt om morgenen. De bygger reder i buske og lav vegetation i nærheden af træerne.
  • Sangdrossel: Kendt for deres melodiske sang, sangdrosler trives i juletræsplantager, hvor de finder masser af insekter og snegle at spise.
  • Bogfinke: Disse farverige fugle med deres karakteristiske kald lever i plantagen og finder føde blandt træernes frø og insekter.
  • Spurvehøg: En af plantagens rovdyr, spurvehøgen, jager mindre fugle og bidrager til at holde bestanden i balance.
  • Stor flagspætte: Denne fugl med dens sort-hvide fjerdragt og røde hovedplet er ofte set hakke i træstammer på jagt efter insekter.

Pattedyr:

  • Hare: Harer bruger plantagens bunddække som skjul og finder føde blandt græs og urter.
  • Pindsvin: Pindsvin trives i plantagen, hvor de finder et rigt udvalg af insekter og smådyr at spise. De bruger plantagens tætte vegetation til at bygge deres reder.
  • Flagermus: Forskellige arter af flagermus bruger træerne som hvilesteder og jager insekter om natten, hvilket hjælper med at kontrollere insektpopulationen.

Insekter:

  • Sommerfugle: Sommerfugle som nældens takvinge og admiral tiltrækkes af plantagens blomstrende planter og buske. De spiller en vigtig rolle i bestøvning og bidrager til plantelivet i området.
  • Bier: Bier er essentielle for bestøvning af blomstrende planter og træer i og omkring plantagen. Deres tilstedeværelse fremmer en sund og frodig vegetation.
  • Mariehøns: Disse små, farverige biller hjælper med at kontrollere bladluspopulationer, hvilket beskytter træerne mod skadedyr.
  • Edderkopper: Edderkopper spiller en vigtig rolle i økosystemet ved at jage og spise insekter, hvilket hjælper med at opretholde en naturlig balance.

Padder og Krybdyr:

  • Almindelig skrubtudse: Skrubtudser bruger den fugtige jordbund og tætte vegetation i plantagen til at finde føde og skjul.
  • Markfirben: Disse firben trives i solrige områder af plantagen, hvor de kan finde insekter at spise og varme sig i solen.


En Plantage, der Fremmer Biodiversitet

Juletræsplantager som Carlslund Plantage spiller en væsentlig rolle i at fremme biodiversitet. I modsætning til skovrydning, hvor naturlige habitater fjernes, omdanner vi tidligere landbrugsjord til frodige, grønne områder, der støtter et rigt dyreliv. Ved at plante og dyrke Nordmannsgraner bidrager vi til at øge vegetationsdækket, som optager CO2 fra atmosfæren og hjælper med at bekæmpe klimaforandringer.




CO2 beregninger for

Carlslund Plantage

Samlet Rapport om CO2-optagelse Transportemissioner og drift af juletræsdyrkning ved Carlslund Plantage

CO2-optagelse og Genplantning ved Carlslund Plantage

Juletræsplantager: En Miljøvenlig Løsning

Det er en almindelig misforståelse, at juletræsplantager er nedlagte skove. I virkeligheden etableres disse plantager ofte på tidligere landbrugsjord Ved at omdanne landbrugsjord til juletræsplantager bidrager vi aktivt til at reducere atmosfærens CO2-indhold.

Nordmannsgran optager CO2 fra luften, hvilket hjælper med at reducere udledningen til atmosfæren. Hvert enkelt træ kan optage melleml 10 og 15 kg CO2 om året i gennemsnit i træets levetid. Når træerne fældes og sælges som juletræer, genplanter vi nye træer, hvilket sikrer en kontinuerlig CO2-optagelse.

Vores Bidrag til CO2-Reduktion

På Carlslund Plantage er vi stolte af vores bæredygtige praksis, som ikke kun gavner biodiversiteten, men også miljøet som helhed. Vi genplanter konsekvent nye træer for at erstatte de fældede juletræer. Dette sikrer en bæredygtig cyklus, hvor vi konstant bidrager til CO2-optagelse og dermed reducerer vores miljømæssige fodaftryk.


Carlslund Plantage er dedikeret til både at levere smukke Nordmannsgran juletræer og til at beskytte miljøet gennem bæredygtige praksisser. Her er en omfattende rapport om vores CO2-optagelse og transportemissioner, baseret på vores seneste data og beregninger.


Juletræsproduktion og CO2-optagelse.


Hvert Nordmannsgran træ på Carlslund Plantage bidrager til miljøbeskyttelse ved at optage CO2 gennem fotosyntese. Et fuldvoksent Nordmannsgran kan optage mellem 1 og 1,5  kg CO2 om året. Vores træer vokser i gennemsnit 10,5 år, hvilket giver en betydelig CO2-optagelse gennem deres levetid.

Vi planter årligt 26.000 træer og fælder 20.800 træer. Rest er de træer, der fræses ned efter sidste år. (se udregning 4)

i totalt drift findes der 260.000 træer

Dette resulterer i en årlig total CO2-optagelse på 325.000 kg CO2.  vi regner således:

Antagelser og Beregning:

  1. Et Nordmannsgran juletræ optager typisk mellem 10 og 15 kg CO2 i løbet af sine 10 leveår.
  2. Vi bruger et gennemsnitstal på 12,5 kg CO2 for denne beregning, hvilket er et realistisk estimat for et træ, der vokser under gode forhold og når en højde på 280 cm.

Resultat:

Et Nordmannsgran juletræ på 280 cm vil i gennemsnit optage ca. 12,5 kg CO2 i sin levetid på 10 år.


Transportemissioner

Vi har beregnet CO2-emissionerne fra transporten af vores juletræer baseret på moderne lastbiler, der kan transportere op til 20 tons (1.000 træer) pr. tur. Transportemissionerne inkluderer følgende ruter:


  1. Transport til Carlslund (1 km for 2.000 træer):

    • Antal lastbiler: 2 lastbiler
    • CO2-udledning: 1.85 kg CO2
  2. Transport til stadepladser (75 km for 3.000 træer):

    • Antal lastbiler: 3 lastbiler
    • CO2-udledning: 207,9 kg CO2

De samlede transportemissioner udgør 209,75 kg CO2 årligt.


CO2-emissioner fra den årlige drift for vedligehold og pleje, udkørsel, plantning 

  1. Plantning 26000 træer 

    • Traktor CO2 udledning:

      en Fendt vario 426 vil udlede cirka 85,65 kg CO2, mens den planter 26.000 juletræer med en hastighed på 1 km/t, under antagelse af, at den forbruger omkring 20 kWh per time.

      Gennemsnitlige traktortimer for 26000 træer i 10 år

      • år 1 - 4 = 8 timer i alt
      • år 5 - 10 = 25 timer i alt

Total CO2-udledning: 36,18 kg CO2 = 1193.94 kg CO2 (se udregning 1 nedenfor)


    1. Andre maskiner, arbejde med skov ATV

      • en Honda 420 
      • år 3 = 10 timer
      • år 4 = 60 timer
      • år 5 = 15 timer
      • år 6 = 10 timer
      • år 7 = 10 timer
      • år 8 = 10 timer
      • år 9 = 10 timer

    i alt : 125 timer i de 10 år træerne gror.

    Total CO2-udledning: 11,55 kg CO2 = 1406,25 kg CO2 (se udregning 2 nedenfor)



    1. Andre maskiner, Stabklipper

      • år 4 = 40 timer

    i alt : 40 timer og forbruger i alt 60 L. benzin

    Total CO2-udledning: 60 liter x 2,31 kg CO2 = 138,6 kg CO2


    Fældning:

    Motorsav: 100 træer pr. 1 liter benzin = 480 kg CO2 (for i alt 20.800 træer)

    Netning og udkørsel: 2 traktorer (se udregning 3) 200 træer i timen = 26,8 kg CO2

    Total udledning = 26,8  x 2 traktorer = 53,6 Kg CO2 pr. time. 

    20800 træer giver således 5574,40 kg CO2 


    Knusning:

    Knusning med 350 hk traktor af de resternde træer (26000 stk - 20800 stk) på 5 ha jord.

    1. Brændstofforbrug: En traktor med 350 hk, der kører ved fulde omdrejninger (fuld belastning), bruger typisk mellem 30 og 45 liter diesel per time. Vi tager gennemsnittet på 37,5 liter per time til denne beregning.CO2-udledning per liter diesel: En liter diesel udleder cirka 2,68 kg CO2.

    2. kørsel i 10 timer giver således 1005 kg CO2


      Netto CO2-optagelse

      Efter at have taget højde for transportemissionerne, og driften i 10,5 år, opnår vi en netto CO2-optagelse på 22.972,06 kg CO2 årligt. Dette viser, at vores plantage drift fortsat har en positiv netto CO2-optagelse, hvilket bidrager til en grønnere og mere bæredygtig fremtid.


      Oversigt for CO2-regnskab

      Parameter                                                        Værdi

      Antal træer plantet årligt 26.000 træer     Antal træer fældet årligt20.800 træer

      CO2-optagelse pr. træ årligt                        1,25 kg CO2

      Gennemsnitlig vækstperiode                     10,5 år

      Total CO2-optagelse årligt                           32.500 kg CO2

      Dette er for 26.000 træer set over 10,5 års drift. 

      For alle træerne (260.000 stk.) er optagelsen pr år 38.690 kg CO2


      Transportemissioner til Carlslund (1 km, 2.000 træer)1,848 kg CO2

      Transportemissioner til stadepladser (75 km, 3.000 træer)207,9 kg CO2

      Transportemissioner til Europa (1.400 km, 15.800 træer)Denne transport varetages af køber og er ikke med i regnskabet på Carlslund Plantage  

      Samlede traktortimer 1193.94 kg CO2

      Andre maskiner 1544,85 kg CO2

      Fældning og netning og udkørsel 6054,40 kg CO2

      i alt CO2 udledning = 9.527,94 kg CO2 for de 10,5 års drift.


      Netto CO2-optagelse +22.972,06 kg CO2 (altså vi optager mere end vi udleder)


      Ovenfor viser driften af et areal i 10,5 år. Gør vi det hele op pr. år bliver regnestykket således:

      260.000 træer giver 325.000 kg optaget CO2

      Drift pr. år vil være 9.527,94 kg CO2 for 26000 træer. dette giver 0,035 kg CO2 udledning ved dyrkningen pr. træ pr. år.

      I alt udledningen af CO2  pr. år vil således være 0,035 kg CO2 x 260.000 stk. træer = 9.074,22 kg CO2 

      Således har vi et netto CO2-optagelse +315.925 kg CO2 (altså vi optager mere end vi udleder)




      Carlslund Plantage forpligter sig til at fortsætte med at finde innovative og bæredygtige løsninger for at fremme miljøbeskyttelse. Ved at integrere disse metoder i vores daglige drift bidrager vi aktivt til at reducere affald og bevare naturens balance.

      Besøg os og oplev, hvordan vi arbejder for en grønnere og mere bæredygtig fremtid.



      UDREGNING 1.

      1. For at udregne CO2-udledningen fra traktoren, når den kører i 1 time med 1500 omdrejninger i minuttet, skal vi bruge brændstofforbruget og CO2-udledningen per liter diesel. Her er antagelser og beregningen:

        Fendt Vario 426: Denne traktor bruger typisk omkring 12-15 liter diesel per time, når den arbejder med lav til moderat belastning ved ca. 1500 omdrejninger i minuttet.

        CO2-udledning per liter diesel: En liter diesel udleder cirka 2,68 kg CO2.

        Vi tager et gennemsnitligt brændstofforbrug på 13,5 liter per time for at beregne udledningen.

        Beregning:

        • Brændstofforbrug per time: 13,5 liter

        • Total driftstid: 1 time

        • Total brændstofforbrug: 13,5 liter/t×1 t=13,5 liter13,5 \text{ liter/t} \times 1 \text{ t} = 13,5 \text{ liter}

        • CO2-udledning per liter diesel: 2,68 kg

        • Total CO2-udledning: 13,5 liter×2,68 kg/liter=36,18 kg13,5 \text{ liter} \times 2,68 \text{ kg/liter} = 36,18 \text{ kg}

        Traktoren vil udlede cirka 36,18 kg CO2, når den kører i 1 time med 1500 omdrejninger i minuttet.

      UDREGNING 2.

      1. For at udregne CO2-udledningen for en Honda ATV 420, når den kører i juletræer med gennemsnitlig middel belastning ved en hastighed på 6 km/t, skal vi kende brændstofforbruget og CO2-udledningen per liter benzin. Her er en typisk fremgangsmåde og antagelser:

        1. Brændstofforbrug: En Honda ATV 420 bruger typisk mellem 4-6 liter benzin per time under middel belastning.

        2. CO2-udledning per liter benzin: En liter benzin udleder cirka 2,31 kg CO2.

        Vi bruger et gennemsnitligt brændstofforbrug på 5 liter per time for at lave udregningen.

        Beregning:

        • Brændstofforbrug per time: 5 liter
        • CO2-udledning per liter benzin: 2,31 kg

        Den totale CO2-udledning per time bliver:

        5 liter×2,31 kg/liter=11,55 kg CO25 \text{ liter} \times 2,31 \text{ kg/liter} = 11,55 \text{ kg CO2}

        Så hvis ATV'en kører i én time med en hastighed på 6 km/t under middel belastning, vil den udlede cirka 11,55 kg CO2.

      UDREGNING 3.

      1. For at udregne CO2-udledningen for en gennemsnitlig traktor med 120 hk (hestekræfter), som er maksimalt 8 år gammel og kører med under medium belastning, skal vi bruge et skøn for brændstofforbruget og CO2-udledningen per liter diesel. Her er antagelserne:

        1. Brændstofforbrug: En traktor af denne størrelse under medium belastning bruger typisk mellem 8-12 liter diesel per time. Vi tager gennemsnittet på 10 liter per time for beregningen.

        2. CO2-udledning per liter diesel: En liter diesel udleder cirka 2,68 kg CO2.

        Beregning:

        • Brændstofforbrug per time: 10 liter
        • CO2-udledning per liter diesel: 2,68 kg

        Den totale CO2-udledning per time bliver:

        10 liter×2,68 kg/liter=26,8 kg CO210 \text{ liter} \times 2,68 \text{ kg/liter} = 26,8 \text{ kg CO2}

        Så en gennemsnitlig traktor med 120 hk, der er maksimalt 8 år gammel, vil udlede cirka 26,8 kg CO2 per time, når den kører med under medium belastning.

      UDREGNING 4.

      1. CO2-regnskab ved nedmuldning af juletræer:

        1. Optagelse af CO2: Under vækst optager juletræerne CO2 fra atmosfæren. Dette kulstof lagres i træet som biomasse.

        2. Nedmuldning: Når juletræerne nedmuldes i jorden, begynder de at nedbrydes. Denne proces frigiver CO2, men også metan (CH4) og andre stoffer, afhængigt af jordbundsforholdene og iltindholdet.

          • Hvis jorden har rigeligt med ilt (aerob nedbrydning), bliver det meste af kulstoffet omdannet til CO2.
          • Hvis der er lavt iltindhold (anaerob nedbrydning), kan der dannes metan, som er en kraftigere drivhusgas end CO2.
        3. CO2-neutral proces: Over tid vil mængden af CO2, der frigives under nedmuldningen, være tilsvarende den mængde CO2, som træet har optaget under væksten. Dette betyder, at nettopåvirkningen af CO2 i atmosfæren over en længere periode er neutral, da der ikke udledes mere CO2, end træet har optaget.