
.jpg?etag=%22a1dae-6853c165%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=458%2B458&quality=85)
På de indhegnede juletræsarealer på Carlslund Plantage

På de indhegnede juletræsarealer på Carlslund Plantage
🐾 Velkommen til Hundeluftningsområdet i Carlslund Plantage
Forestil dig at gå blandt grønne stier og duftende juletræer, mens din hund løber frit og trygt – helt uden møder med fremmede hunde eller mennesker. Det kan du nu opleve i vores nye, fredelige hundeskov, som er etableret midt i plantagens hyggelige juletræsarealer.
🌲 Et område for jer alene
🕒 Sådan bruger du området
Book 1 time ad gangen– du bestemmer selv tidspunktet.
Gå hen til hundeluftnings-arealet og find postkasse nr. 1 ved lågen. Her ligger blanketter og plastposer.
Tag en seddel, skriv dit navn og den tid du har valgt. Herefter åbner du blot lågen – og luft din hund, som du vil. Gå, leg, træn eller slap af. Det er dit sted i den tid, du har bestilt.
Læg sedlen + 100 kr. i kontanter i plastposen.
Aflevér posen i den alufarvede postkasse nr. 2 Den finder du ved at køre op på gården (Karlsbergvej 53) lige på den anden side af vejen. Vved folden med heste, inden du kører ind på gårdspladsen, er der en alu. farvet postkasse (dette er postkasse nr. 2)
🐶 Praktisk info
Adgang: Hjørnet af Karlsbergvej 53 og Draget
Areal: 5 ha, fuldt indhegnet
Brug: Kun én booking ad gangen
Pris: 100 kr.pr. time (kontant betaling)
Bare skriv og aflever seddel, som beskrevet.
☀️ Hyg dig og god tur!
Vi håber, du og din hund får en rolig, tryg og hyggelig tu ii vores nye hundeskov. Her er ingen stress, ingen trafik – kun skov, duft af gran og frihed på pote. Og måske endda lidt julemagi, selv uden for sæsonen.
Har du spørgsmål, så kontakt os gerne via jg@carlslund-plantage.dk
Vores hundeskov ligger på hjørnet af Karlsbergvej 53 og Draget, og dækker et 5 hektar stort indhegnet område– svarende til hele 10 fodboldbaner. Her kan du og din(e) hund(e) nyde jeres tid sammen i fuld frihed. Arealet er udelukkende for dig og dine inviterede– der er aldrig andre på området, mens du har booket tid.
Du bevæger dig blandt spor og og mellem juletræerne– det hele er naturligt, uformelt og afslappende. Det er din egen lille grønne pause.
Copyright © All Rights Reserved